Senior DevOps Full Stack Developer .Net
Aalborg, DK, 9000 Aarhus, DK, 8200
Vil du være med til at udvikle en af landets bedste softwareløsninger? Er du hjemmevant i backend og måske lidt i frontend? Har du et DevOps-mindset med interesse for CI/CD pipelines og serverdrift i skyen?
Så brug et par minutter på dette opslag, for det er dig, vi leder efter.
Udvikler med indflydelse
Du bliver en del af en kultur hvor du vil få stor indflydelse på, hvordan de enkelte opgaver skal løses og driftes. Du bliver en del af et agilt team hvor fokus er på hurtigt at levere værdi, til vores kunder og hvor læring og eksperimentering har en naturlig plads i hverdagen.
Stor frihed, medbestemmelse og sparring er nogle af de nøgleord, der definerer din hverdag.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at være med til at udvikle, drifte og transformere en af vores større software-løsninger og indgå i et udviklingsteam der laver fullstack udvikling, samt varetager driftsopgaver i et team af DevOps udviklere.
Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at omfatte:
- Udvikling og vedligehold af vores nuværende løsning, i tæt samarbejde med resten af udviklingsteamet samt testere og Product Owners
- Videreudvikling af webbaseret grænseflade til produktet
- Hjælp til at styre CI/CD-pipelines og serverdrift på PaaS løsninger hostet i skyen
- Aktiv deltagelse i beslutninger om arkitektur, tekniske løsninger m.v.
Hvem er du?
Du har arbejdet med .NET-udvikling til web, måske har du endda udviklet og vedligeholdt større produktionsløsninger.
Det forventes, at du har solid, praktisk erfaring med .NET stack’en og C#. Endvidere er det et krav, at du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.
Det er en fordel, hvis du derudover har erfaring med flere af følgende teknologier:
- Udvikling af REST-services (Web API)
- Linq
- Entity Framework
- MS SQL Server
- Frontend-udvikling (F.eks. MVC, Angular, TypeScript, React, Vue m.fl.)
- Versionsstyring i GIT eller tilsvarende
- Microsoft Azure Cloud
- DevOps/SecOps-mindset
Vi leder efter dig, som:
- Brænder for dét, du laver og elsker at sætte dig ind i ny teknologi, afprøve nye ting og ikke er bange for at revurdere, når tingene ikke virker
- Ikke er bange for at ytre din mening og udviser sund fornuft i dine beslutninger
- Er empatisk og forstår at sætte dig i kundens og brugerens sted
- Forstår, hvad det betyder at have et DevOps-mindset
- Véd, at softwareudvikling ikke kun handler om kode men også om at kunne kommunikere med kunder og det resterende produktteam
Afdeling – Education
Hos Education, inden for Børn & Unge-området, udvikler vi software, der håndterer borgere i Danmark fra ca. 0-30 år. Det betyder, at vi har software, der håndterer borgere fra de bliver født og skal starte i en institution, herfra skal videre i skolesystemet og benytte en læringsplatform, have vejledning omkring bl.a. videreuddannelse, starte på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og til sidst skal ud på arbejdsmarkedet. Vores produkter følger borgeren gennem alle disse livsstadier.
Teamet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, der består af ca. 20 direkte kollegaer - testere, udviklere og PO’er. Det er et dygtigt, alsidigt team med kollegaer i alle aldre og med forskellige former for humor og styrker. Teamet har mange erfaringsgrader og mange forskellige kompetencer.
Du kan forvente en arbejdsplads med meget frie rammer, godt humør og en uformel omgangstone. Vi praktiserer lederskab frem for management, hvor læring og inspiration er en vigtig del af vores hverdag.
Vi har højt til loftet og nogle af de privilegier, vi sætter pris på er: fleksible arbejdstider, autonomi, selvbestemmelse samt mulighed for at dygtiggøre og udvikle sig. Vi arbejder med nytænkning og forventer, at du er åben over for – og bidrager til dette.
Stillingen er med mulighed for ansættelse på vores kontor på havnefronten i Aalborg eller i Skejby, Århus.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Christian Stephansen på cs@kmd.dk.
Send os gerne din ansøgning allerede i dag, da vi afholder samtaler og ansættelser løbende – og ikke senere end 1. April 2025.
ABOUT US
KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4 mia. kr. og har cirka 2.800 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.