Student Assistant | Communication and Marketing
Aalborg, DK, 9000 Aarhus, DK, 8200
Er du en ambitiøs studerende med en skarp pen og erfaring med branding/digitale medier? Er du godt i gang med dit studie inden for salg, kommunikation, marketing, branding, eller lignende? Brænder du for det kommunikative og er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale? Så har du nu en enestående mulighed, for at få et spændende og fleksibelt studiejob!
Om jobbet
Vi søger en alsidig studentermedarbejder til kommunikations- og marketingrelaterede opgaver til snarlig ansættelse. Forretningsenheden KMD Payroll bygger, udvikler, implementerer og vedligeholder løsninger inden for løn, HR og tid, og vi arbejder med nogle af Danmarks og Nordens største private virksomheder, samt danske kommuner og regioner og udbetaling løn til +1,2 million danskere i det offentlige og det private marked hver måned.
I KMD Payroll Private får du 40 dejlige kollegaer. Vi er både kollegaer med kort og lang anciennitet i KMD og branchen. Vi sidder på 3 lokationer, men mødes alle flere gange om året for at udvikle samarbejdet, finde nye forretningsmuligheder for vores kunder og hygge os sammen.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver som f.eks.:
- Facilitere marketingmøder og planlægning af kundeevents og aktiviteter
- Udarbejde en SoMe strategi og styre vores LinkedIn kommunikation
- Udarbejdelse af nyhedsbreve og salgsmateriale
- Udarbejdelse af artikler til kmd.dk
- Understøttelse af sælgere i vores salgsproces
- Bistå på udarbejdelse af udbud og tilbud
- Modellering og analyse af data fra salg og marketing
- Bistå kollegaer på ad-hoc opgaver
Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, hvor vi regner med, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen svarende til 2 hele arbejdsdage pr. uge. Du får arbejdsplads i Aalborg eller Aarhus og vil indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere i KMD Payroll Private.
Dine kvalifikationer
Du er i gang med en længerevarende uddannelse f.eks. på BSS, AU, AAU, UCN eller lignende. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde og god til at interagere med andre mennesker. Du vil gerne lære nyt, fordi du ved, at det er vejen frem. Du trives med forskelligartet opgaver og du kaster dig gerne ud i helt nye arbejdsopgaver.
- Du er proaktiv – du sidder ikke og venter på at blive sat i gang, men opsøger aktivt opgaver og viden
- Du er stærk i marketing og design og kan selv udarbejde kundevent materiale ud fra simpelt input.
- Du kan begå dig på sociale medier (LinkedIn, Facebook, Twitter, YouTube) og kan spotte det gode indhold, finde en god balance i tonen og følge med i tendenser.
- Du mestrer det danske sprog og kan skrive kort, koncist og korrekt grammatisk. Du nørder gerne en fængende ”caption” eller en velplaceret emoji.
- Du har en kritisk, men løsningsorienteret tilgang til produktion og distribution af digitalt indhold
- Det er en fordel, at du også er stærk i mundtligt og skriftligt engelsk, da en del af kommunikation i dag foregår på engelsk.
Vil du vide mere?
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Department Rikke Gry Maagaard på telefon +45 22346712
Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning og CV allerede i dag. Seneste frist for ansøgning er 30. november 2025.