Support Consultant
Aalborg, DK, 9000
Supportkonsulent til administration indenfor de frie skoler
UVdata søger en struktureret, effektiv og energisk konsulent, som kan indgå i vores supportteam i Aalborg.
Vi søger
En ny kollega som forretnings- og supportkonsulent med tiltrædelse hurtigst muligt, da vi ønsker at styrke vores supportteam på vores elev- og finanssystem yderligere. UVskole består af et integreret elev- og finanssystem, som er målrettet de frie skoler (privatskoler, friskoler, kostskoler, efterskoler mv.), hvor vi supporterer ca. 300 skoler/kunder. UVdata’s privatskole-team består af i alt 17 medarbejdere. Derudover samarbejder vi på tværs med øvrige kolleger i UVdata’s Børne- og Ungeområde, der består af ca. 85 medarbejdere.
Vi tilbyder
En række spændende og alsidige arbejdsopgaver, hvor du vil samarbejde med 4 nuværende supportkonsulenter samt udviklingsteamet bestående af 6 softwareudviklere. Dine arbejdsopgaver vil bestå i at:
-
Supportere kunder på UVskole. Dette vil være din primære opgave, hvor support foregår både telefonisk og skriftlig via supportsystemet Zendesk
-
Hjælpe kunderne med spørgsmål fra A-Z vedr.
-
elevadministration herunder opkrævning af skolepenge, venteliste og håndtering af karakterer
-
økonomiopgaver, herunder bogføring i finans, håndtering af debitorer og kreditorer m.m.
-
Følge med i, hvad der rører sig på undervisningsområdet i friskoleverdenen
-
Opstarte nye kunder på UVskole
-
Afholde kurser for eksisterende kunder både fysisk og online
-
Sparring med udviklere omkring videreudvikling og vedligeholdelse af systemet
Om dig
Den ideelle kandidat er stærkt fagligt funderet indenfor skoleområdet eller økonomi, er løsningsorienteret og dermed god til at komme med input og se helheder ved pludseligt opståede ændringer på områderne. Du er erfaren, og kan hjælpe kunderne med at svare på komplekse sager. Vi søger dig fordi du:
-
har kendskab til de frie skoler og skoleverdenen generelt
-
har kendskab til arbejdsgangene på en skole og skolens årshjul
-
har gerne erfaring med elevadministration og finansbogholderi
-
har gerne erfaring med at afholde kurser og webinarer
-
er imødekommende og serviceorienteret og kan smile i telefonen
-
er videbegærlig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer
-
har flair for at sætte sig ind i nye systemer og arbejdsgange
-
er i stand til at træffe selvstændige beslutninger, men samtidig kan fungere i et team
-
er god til at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
Bliv en del af UVdata og vær med til at gøre en forskel for hundredvis af skolesekretærer på privat- og friskoler landet over. Hos os får du:
-
en udpræget grad af medbestemmelse og fleksibilitet i en agil virksomhed
-
muligheden for at påvirke udviklingen af vores elev- og finanssystem til alt lige fra økonomistyring til karakterregistrering
-
en flok skønne og dygtige kolleger med et helt særligt sammenhold der fejrer hinandens succeser
-
god oplæring så du bliver tryg i alle arbejdsopgaver
Som vores nye supportkonsulent vil du blive en del af en spændende forretning, som har godt gang i væksten, og hvor der er rig mulighed for at påvirke udviklingen af UVskole. Du bliver en del af holdet på vores Aalborg-kontor, hvor vi er organiseret i mange små teams og arbejder i et åbent kontormiljø.
I teamet vil du opleve et stærkt kollegaskab, hvor humor og en uformel omgangstone danner grundlag for kulturen i afdelingen. Vi værdsætter en flad struktur, hvor alles meninger og holdninger tæller, og hvor der aldrig er langt fra idé til handling. Dine kolleger er blandt de dygtigste i branchen, og ambitionerne er store og beslutningsprocesserne hurtige.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, eget motionscenter, frugt- og frokostordning i KMD´s kantine (én af de rigtig gode) og vi har en aktiv afdeling, der arrangerer spændende aktiviteter og events i løbet af året.
Kontakt
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte forretnings- og supportchef Mette Nimand på tlf. 44605815.
Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale.
Om os
UVData blev etableret i 2004 og tilbyder i dag en række it-løsninger målrettet skoleområdet og med et stærkt fokus på den offentlige sektor.
UVdata beskæftiger sig med udvikling og drift af brugervenlige løsninger til børne- og ungeområdet. Vi er kendetegnet ved at være en organisation med høj fart på og et godt samvær, og hvor alle har vigtige roller.
I 2017 blev UVdata en del af KMD i forretningsområdet Education i Danmarks største digitale uddannelseshus.
På følgende link er der mulighed for at læse mere om vores systemer: https://www.uvdata.dk/
Virksomheden har til huse på Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.