Security Services Consultant
Ballerup, DK, 2750 Aalborg, DK, 9000 Aarhus, DK, 8200 Odense M, DK, 5230
Er du passioneret omkring at drive innovation og udvikle robuste sikkerhedstjenester i samarbejde med både interne og eksterne partnere? Trives du med at inspirere et team af dygtige specialister til at levere ydelser af høj kvalitet? Kan du se dig selv tage styringen som Security Services Consultant i en dynamisk afdeling, der leverer banebrydende IT‑sikkerhedsløsninger til hele samfundet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Security Services Consultant.
Vi søger en Security Services Consultant der bidrager med stort engagement, dedikation og drive, som vil tage ansvar for at udvikle og vedligeholde vores sikkerhedsservices og serviceportefølje. Du trives i en ambitiøs, mindre forretningsenhed, hvor vi hele tiden skruer op for kvaliteten og udvikler vores metoder og ydelser. Vores forretningsområde vokser hurtigt, så vi skal både skalere og fastholde et højt kvalitetsniveau i alle leverancer.
Det er afgørende, at du får energi af udvikle fagligt både dig selv og teamet, optimere vores leverancer løbende og styrke dialogen med kunderne. Vi leder efter en kandidat, der kan hjælpe os med at fastholde og accelerere vores vækst — og som formår at skabe en kultur, der motiverer teamet og løfter vores professionalisme.
Om jobbet
Du vil blive en del af afdelingen Security Solutions. Vi er en partnerdrevet organisation, der har ansvaret for vores leverancer, produkter, services og drift til vores kunder. Det betyder, at du vil få indsigt i KMDs måde at arbejde med sikkerhed på, hvor du vil være den primære driver for at udvikle og drive sikkerhedsservices og hjælpe til vækstrejsen.
Vi er et dynamisk team, primært erfarne professionelle, der påtager sig forskellige roller, herunder projektledere, udviklere, implementeringskonsulenter og sikkerhedsarkitekter. Et fælles mål i vores arbejde er at sikre driften, vedligeholdelsen og den kontinuerlige udvikling af vores produkter og services.
På tværs af vores team arbejder vi med specifikke og komplekse IT-sikkerhedsudfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi opretholder en tæt dialog med vores kunder og engagerer os i deres forretning, organisation og strategiske mål vedrørende IT-sikkerhed.
Som Security Services Consultant bliver du både teamets og kundernes strategiske sparringspartner, der omsætter lovkrav og branchestandarder – f.eks. NIS2‑direktivet, GDPR og ISO 27001 – til konkrete sikkerhedsinitiativer.
Ansvarsområder:
- Regulatorisk rådgivning
Du holder dig ajour med nye regler og standarder, oversætter dem til handlingsrettede krav og guider kunderne i, hvordan de kan indarbejde dem i deres processer, styringsdokumenter og tekniske kontroller.
- Kundeforståelse og behovsafklaring
Med udgangspunkt i kundernes forretning og risikoprofil identificerer du gap‑områder, prioriterer indsatser og designer målrettede serviceforløb, der både reducerer risiko og løfter compliance- og sikkerhedsniveauet.
- Kontinuerlig forbedring
Du måler og evaluerer vores leverancer løbende, optimerer processer, og sikrer, at kunderne får opdaterede sikkerhedsservices der er tilpasset behov og krav.
- Markeds‑ og trendmonitorering
Ved at følge trusselsbilledet, teknologi tendenser og nye lovkrav prioriterer du vores service roadmap, så kunderne altid får løsninger, der er ét skridt foran både regulatoriske og forretningsmæssige forventninger. Herudover overvåge markedstendenser og konkurrenter for at identificere nye muligheder.
Om dig
Ideelt set er du ekspert inden for it-sikkerhed og har erfaring med at definere og udvikle services. Der er flere veje ind i jobbet som Security Services Consultant – det vil dog være en fordel hvis du har erfaring med sikkerhed fra det offentlige.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du kan genkende dig selv i følgende:
- 3-5 års erfaring inden for IT-sikkerhed
- Dokumenteret erfaring med at definere og udvikle IT-sikkerhedsservices
- En vis teknisk forståelse kombineret med en god forretningsforståelse
- Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner
- Erfaring med projekt- og produktledelse
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, sikkerhed eller business administration.
Din succes i rollen som Security Services Consultant måles på, at kunderne opnår og kan dokumentere den compliance og sikkerhed de er forpligtet til, at vores leverancer vokser og skalerer med høj kvalitet, og at du opbygger en kultur hvor compliance, sikkerhed, kundeværdi og professionel stolthed går hånd i hånd.
Endvidere går du forrest i forhold til at lægge op til tæt samarbejde med tværfaglige teams, herunder udvikling, salg og marketing, for at sikre produktets succes
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den ansættende leder, Head of Department, Mikkel Nørgaard Vangsted på mobil: 27113239 eller mail: MVG@kmd.dk.
Ansøg ved at udfylde ansøgningsskemaet. Upload dit CV, og en motiveret ansøgning, som udtrykker, hvorfor vi bør vælge dig til denne stilling. Vi indkalder til samtaler løbende.