Senior Udvikler til udvikling af ny afregningsløsning
Ballerup, DK, 2750
Vil du bruge dine stærke tekniske kompetencer og din passion indenfor softwareudvikling til at gøre hverdagen nemmere for både medarbejderne i energi- og forsyningsselskaberne og ikke mindst for dig selv som forbruger?
Om os
KMD Elements er en markedsledende digital platform i konstant vækst og hos KMD er vi er i fuld gang med at udvide platformen med løsningen ”KMD Elements Billing” (vores nye afregningsløsning). Vi vil gøre det muligt for energi- og forsyningsselskaberne at drive deres forretning effektivt indenfor områderne: registrering af kundeforhold, beregning af afregningsresultat, debitorstyring og fakturering, inddrivelse samt selvbetjening. Løsningen skal bl.a. kombinere dyb brancheindsigt med innovativ teknologi på en måde der muliggør hurtig tilpasning i et marked i konstant udvikling. Vi leder derfor efter dig, der har lyst til at være en del af denne rejse.
Om jobbet
Du vil blive en del af teamet ”Elements Billing”, som er en del af forretningsenheden KMD Energy & Utility. Teamet er fortsat under opbygning – men samtidig er vi en integreret del af en stor og veletableret udviklingsorganisation. Som en del af teamet vil du:
- Blive en del af et startup-lignende agilt setup, hvor du bliver involveret i hele udviklingsprocessen og hvor du vil få rig mulighed for at bidrage til tekniske beslutninger og produktretning
- Arbejde med de nyeste teknologier hånd i hånd med et kontinuerligt fokus på driftsstabilitet og sikkerhed
- Udvikle og designe en ny afregningsløsning end-to-end i tæt sammen med både forretningsspecialister og kunder
- Arbejde med data-drevne analyser til løbende at justere og prioritere, så vi kan skabe løsninger, der matcher behovene i markedet
- Blive en del af et team, med en samarbejdende og respektfuld teamkultur
De primære teknologier og metoder vil være:
- .NET (C#) – til både web og backend
- Blazor – til udvikling af interaktive og komponentbaserede webapplikationer
- Microsoft SQL Server – som primær databaseplatform
- Azure – til både udviklings- og driftsinfrastruktur
- Azure DevOps – til opgavestyring, versionshåndtering (Git) og CI/CD via Pipelines
- Entity Framework Core – til ORM og datatilgang
- ASP.NET Core Web API – til RESTful services og integration
- Domain Driven Design (DDD) og Clean Architecture – som arkitekturprincipper for robuste og forretningsnære løsninger
- xUnit - Unit Testing
- AI - til understøttelse af både forretnings- og udviklingsopgaver
Om dig
Vi leder efter dig, der motiveres af at finde elegante, tekniske løsninger på konkrete forretningsmæssige udfordringer.
Som vores nye kollega vil du kunne kende dig selv i nedenstående:
- Du er logisk og analytisk stærk og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Derudover er du vedholden, tager ansvar for løsningen og løber med bolden
- Du brænder for agil produktudvikling – du er typen, der kan lide at være med til at påvirke de tekniske valg i en ny løsning
- Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, softwareudvikling, datalogi, Ingeniørfag
- Du trives i dialog med kunderne og du evner at opbygge stærke, produktive relationer til dine samarbejdspartnere både forretningsmæssige og tekniske. Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale
- Du har minimum 5 års erfaring med at udvikle i nogle af ovennævnte teknologier og en solid erfaring med full stack-udvikling i .NET og web teknologier
- Du har god forståelse for og erfaring med SQL Server (design, performance, fejlfinding)
- Du har erfaring med brug af AI som en integreret del af udviklingen, eller er nysgerrig på, hvordan AI kan støtte os i udviklingsarbejdet
- Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med Domain Driven Design og Clean Architecture
I takt med at teamet vokser, forventer vi også, at du vil spille en aktiv rolle i at onboarde og sparre med nye kollegaer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Development Martin Jes Rasmussen +45 20 64 63 67.
Ansøgningsfristen er d. 1. april 2026. Vi afholder dog samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
OM KMD
KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4,8 mia. kr. og har cirka 2.600 ansatte.
KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.