Student Worker | Business Intelligence & Data Analytics

Ballerup, DK, 2750

 

Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.

Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.

Vi søger en datastærk og analytisk studentermedhjælper med interesse for Business Intelligence og dataanalyse, som vil være med til at omsætte data til indsigt i vores analyseløsninger til den offentlige sektor.

 

Om stillingen

 

Som studentermedhjælper i AI & Business Analytics bliver du en del af et team af erfarne forretningsfolk og IT-udviklere med en bred vifte af kompetencer. Afdelingen drifter og udvikler fem applikationer, og du vil arbejde med vores AI-baserede analysesystemer inden for indkøbsanalyse og CO2-beregning. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og teknologi med fokus på datakvalitet, ML-kategorisering og dataanalyse.

 

I starten hjælper du med de løbende dataopgaver, som vores kunder efterspørger. Efterhånden som du lærer løsningerne at kende, kan du blive involveret i udviklingsprojekter inden for Business Intelligence, Data Analytics eller Data Engineering afhængigt af dine interesser og kompetencer. Platformene bygger på MS Azure og Power BI, og vi benytter AI/ML på tværs af løsningerne.

 

Det kommer du til at arbejde med:

  • Bearbejde, validere og analysere data med afsæt i kundernes og markedets behov
  • Udvikle og tilpasse datamodellen i samarbejde med udviklerteamet
  • Udarbejde værdifulde BI-rapporter for og med kunderne
  •  Undersøge og forbedre datakvaliteten i vores løsninger
  • Vurdere og forbedre kategorisering af indkøbsdata og dermed understøtte vores ML-model
  • Bidrage til AI- og analyseprojekter, der understøtter konkrete forretningsbehov
  • Indgå i dialog med kunderne og understøtte dem i at analysere deres indkøbsmønstre og den tilhørende CO2-udledning
  • Deltage i teammøder og teamdage

 

Det får du af os:

  • Mulighed for at omsætte din viden fra studiet til praksis inden for Business Intelligence, dataanalyse og evt. AI
  • Praktisk erfaring med datakvalitet, databehandling og forretningsnære analyseløsninger i tæt samarbejde med den offentlige sektor i Danmark, Norge og Sverige.
  • Faglig sparring med erfarne kolleger inden for forretning og IT samt mulighed for at udvikle dig i en mere analytisk eller datateknisk retning
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at kombinere studier med arbejde

 

Vi forestiller os, at du:

  • Du er på sidste år af en relevant bacheloruddannelse, fx HA (almen), HA (mat) eller lignende, eller er netop startet på en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc. med fokus på Business Intelligence. Du kan også have en studieretning inden for Data Analytics eller Data Engineering
  • Du interesserer dig for sammenhængen mellem data, teknologi og forretning. Kendskab til Power BI / DAX, SQL eller Python er en fordel, men du behøver ikke kunne det hele på forhånd
  • Du arbejder analytisk og struktureret, har sans for detaljer og er nysgerrig på at lære nye værktøjer og forstå komplekse data
  • Du er kommunikativ og har gode samarbejdsevner. Vores team sidder spredt i Ballerup, Aalborg, Århus og Warszawa.
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives i et miljø med varierende opgaver
  • Du har mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen ved siden af dit studie
  • Du bliver tilknyttet vores kontor i Ballerup, hvor vi forventer, at du møder fysisk op, samtidig med at jobbet kan tilpasses dit studie. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Mere end et studiejob


Som Student Worker i KMD bliver du en del af et engageret netværk af studerende på tværs af virksomheden. Gennem faglige og sociale aktiviteter får du mulighed for at udvide dit netværk, dele erfaringer med andre studerende og skabe værdifulde relationer. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og opbygge relevant erhvervserfaring i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø.

 

 

Ansøgningsfrist

 

Vi kalder løbende ind til samtaler, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning og CV til os.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Benefits:

Want to know more about the role? Feel free to contact hiring manager:  Umut Black Tas - UBT@kmd.dk

 

KMD (an NEC company) is committed to providing equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire/cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.