Udvikler
Ballerup, DK, 2750
Bliv udvikler på en samfundskritisk platform i et stærkt fagligt fællesskab
Som udvikler hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i Ballerup, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger i et internationalt setup. Her lægger vi vægt på samarbejde, kvalitet og ordentlighed og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer, mens du bidrager til en løsning, der bruges bredt i den offentlige sektor.
Om jobbet:
Som udvikler bliver du en del af vores udviklingsafdeling i Ballerup. Her sidder du sammen med vores erfarne udviklere og indgår i et internationalt miljø, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed er kerneværdier. Du kommer til at arbejde med udviklingen af sagsbehandlingsplatformen WorkZone, som er bredt anvendt i den offentlige sektor og udgør en central del af landets digitale rygrad. Arbejdet på platformen har dermed betydelig samfundsmæssig relevans og bidrager direkte til en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning.
KMD WorkZone er en markedsledende løsning til sags- og dokumenthåndtering, anvendt bredt i både det offentlige og i private virksomheder med høje krav til sikkerhed, sporbarhed og effektivt samarbejde. Vores 150+ specialister arbejder hver dag for at understøtte effektiv og retfærdig sagsbehandling. Løsningen er danskudviklet, bygger på moderne teknologi og tæt brugerinvolvering, og rummer både en low-code- og en procesplatform, som gør det muligt for kunder selv at udvikle og tilpasse arbejdsgange og fagsystemer.
Vores vision er at være markedsrelevante ved altid at kunne imødekomme kundernes behov med moderne og teknisk stærke løsninger.
Hvad du vil lave:
Du får mulighed for at arbejde med enterprise-udvikling på en stor platform baseret på:
- .NET/C#
- REST & OData
- Oracle Database, SQL, PLSQL
- Azure AKS / Kubernetes
- React og TypeScript
Vi arbejder efter Scrum og bruger bl.a. Azure DevOps, Git og Visual Studio som udviklingsværktøjer og vi har faste processer for code reviews, automatiserede tests og CI/CD.
Ansvarsområder:
- Udvikle og videreudvikle funktionalitet på platformen
- Arbejde hands-on i .NET/C# og lære vores arkitektur og services at kende
- Deltage i refinements, design- og løsningsdiskussioner
- Tage del i vores DevOps-mindset - vi ejer løsningen helt frem til den kører hos kunden
- Samarbejde tæt med både danske og internationale kolleger
Du er:
Vi søger dig, der:
- Er nyuddannet eller et par års erfaring
- Har en videregående uddannelse inden for IT (f.eks. Datalogi, Softwareingeniør eller Master i IT.)
- Har erfaring med objektorienteret programmering - gerne i C# eller Java
- Behersker både dansk og engelsk
- Er nysgerrig og har mod på at arbejde med komplekse systemer
Men endnu vigtigere er det, at du som person:
- Er nysgerrig og gerne vil lære
- Er samvittighedsfuld og pålidelig
- Går op i god kodekvalitet, retningslinjer og fælles standarder
- Kan lide at drøfte design og løsninger, før de implementeres
- Trives i et miljø, hvor vi sammen sikrer, at kodebasen er et godt sted at være
- Har interesse for DevOps, drift og hvordan løsningen performer i praksis
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø i en af Danmarks største IT-virksomheder
- Daglig sparring med erfarne udviklere og mulighed for mentoring
- Kontorplads i Ballerup + mulighed for hjemmearbejde 2 dage om ugen
- En kultur med korte beslutningsveje og fokus på løbende forbedring
- En platform med stor betydning - hvor dit arbejde gør en forskel i samfundet
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne et CV samt en kort motiveret ansøgning afsted med det samme.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Development, Anna Kato Ipsen på mail: akc@kmd.dk.